Smeg-knivene er kun beregnet til at skære grøntsager, frugt, kød, fisk og brød med.
Brug dem ikke til ben eller frosne madvarer.
Brug helst et skærebræt af træ. Hermed undgår du skader på knivsæggen og holder kniven skarp i længere tid.
Kniven skal rengøres og aftørres straks efter brug.
For at forlænge knivens levetid anbefaler vi, at den vaskes op i hånden. Vask den op i hånden i varmt sæbevand med en ikke-ridsende klud eller svamp. Tør den omhyggeligt af.
Hvis kniven er i berøring med væske eller andre substanser for længe, kan der dannes rustpletter. Brug af opvaskemaskine kan også forårsage korrosion på knivbladet.
Hvis der dannes rust, kan det fjernes med f.eks. eddikeessens, koncentreret citronsyre eller fødevaregodkendt rustfjerner. Lad midlet virke i et par minutter, og rengør herefter knivbladet omhyggeligt med en svamp. Skyl efter med rent vand, og tør kniven af med det samme. Gentag eventuelt processen.
Hvis du ikke bruger dine knive til daglig, anbefales det at smøre knivbladet meget let med f.eks. solsikkeolie eller Ballistol. Rengør altid kniven før brug.